Alternativt skrivebord

5 tips til børneværelset

1. Sæt personlige billeder op af familiemedlemmer og ”hyggelige stunder”.
Når du viser dit barn billeder, styrker du deres hukommelse og evne til at erindre oplevelser. Det vil give anledning til at snakke om hvad børnene har oplevet, og dermed styrke deres ordforråd. De vil med tiden også være i stand til at skelne imellem de enkelte familiemedlemmer, hvilket er en stor glæde for familien og mest af alt for barnet på længere sigt.

2. Undgå under alle omstændigheder ”pynteting” på værelset, som ingen funktion har.
Pynte genstande som lamper, lyskæder osv. Kan være til fare for dit barn. På børneværelset er der mange forholdsregler med snore, elektricitet, små genstande… det er blot få eksempler på hvad børnene finder interessant. Jeg har valgt at forebygge dette på Elias’ værelse ved, at sætte lyskæden fast med gennemsigtige elastikker. Vi kan sove trygt og Elias finder det trygt at falde i søvn når det er tændt.

3. Lad børneværelset stil bære præg af barnets interesser.
Det er helt klassik råd, som mange af jer sikkert har hørt 1000 gange før. Men vi ved alle at pludselig falder interessen for noget og bliver udskiftet med det helt tredje. Den nemmeste og billigste metode er f.eks. at anvende Wallstickers, maskintape, figurer f.eks. dyr, hylder og reoler hvor man altid kan udskifte pyntet. Som barn drømte jeg om lyserøde vægge på mit værelse. Men til mine forældres store ærgrelse varede glæden meget kort, da jeg allerede et 1 år ønskede den hvide farve tilbage. Min far måtte i gang med malerrullen… han måtte male over 3 gange før det lyserøde forsvandt. Lige siden dengang har min for hadet lyserød… for at sige det ganske kort, jeg har lært af min fejl 😉

4. Stil gerne alt legetøjet i barnets øjenhøjde.
Barnet vil på denne måde selv være i stand til at starte en leg og selv sige fra og til i forhold til hvad de ønsker at lege med. E har f.eks. en klassik rumdeler stående på gulvet, som bliver brugt som bænk, til opbevaring og til at lege på. Han ved præcis hvor han finder Duplo, biler og blandet legetøj. Min tildens til at tænke i kasser og rammer påvirker Elias indirekte, men hvordan du gør er helt og aldeles op til dig.

5. Benyt gulvet til en alternativ leg.
Man kan købe alverdens Wallstickers som kan sættes på gulvet. Det kan f.eks. være en hinkebane eller en bilbane. Ønsker man at undgå Wallstickers, er det muligt at købe små tæpper med bilbaner f.eks. Hjemme hos har vi valgt det klassiske legetæppe af skum med tal, som E ihærdigt leger med jævnligt. Vi har valgt netop denne løsning, da trægulvet er koldt at sidde på om vinteren. Det koster ikke alverdens brugt og indleder utrolig mange hyggelige lege. Jeg kan varmt anbefale alle former for gulvaktiviteter på børneværelset.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alternativt skrivebord