Minikommode

Mit lille kommode har gennemgået en mindre forvandling. Den var lidt kedelig før uden farver, så friskede den lidt op… utroligt hvad farver kan gøre! Alle materialer er købt i Søstrene Grene, undtagen minikommoden fra Ikea. Jeg elsker mit lille krea hjørne! Dog er Elias også begyndt at få interesse for det, men desværre er der ikke plads til os begge. Når vi en dag får mere plads, kan vi forhåbentlig få et langt bord, hvor der er plads til os alle sammen. Man har vel lov til at drømme 😉

Kreativ med børnene #1

Sommerferien er skudt i gang! Men kan man lave med børnene når det er gråt og trist udenfor? Hele juli måned vil jeg komme med kreativ forslag til sommerens  små projekter på budget. Desuden kan du følge med på Instagram, hvor du kan følge med i vores dagligdag og blive inspireret.

God sommer!

Lav dit eget spejlreflekskamera

I denne har  jeg været i gang med at lave alternativt legetøj af perler. Mit første projekt var et såkaldt spejlrefleks kamera, lavet af midi perler. Jeg har ikke brugt nogen skabelon, den er blot lavet efter eget ønske. Jeg har lavet en vejledning til jer, som kan ses herunder. Hvis I bruger skabelonen og deler den på Instagram,  vil det glæde mig hvis I  tager mig i opslaget. Glæder mig til at se jeres bud på et budgetvenligt kamera til de små 🙂

Vejledning:

Det har desværre ikke været muligt at lave en skabelon til linsen. Håber disse billeder kan guide dig på vej.
Således ser det ud inden du samler det. Vær OBS på hvilken lim du bruger til at lime pladerne sammen! Brug helst kontaktlim eller sekundlim, da almindelig hobbylim er 1 døgn om at tørre helt ind.

Tak fordi du læste med!

Made by mor

Elias har altid haft en forkærlighed for slanger og andre krybdyr. De er søde nok på afstand, men de “ægte” skal absolut ikke komme for tæt på. Til gengæld har alle hans uægte slanger en helt særlig plads i hans seng hver eneste aften. For nylig strikkede jeg en 1,5 meter lang slange færdig. Særligt er han glad for det lille mærke, som han altid peger på imens han siger “den har mor lavet”. Det vidner blot om, at børn sætter stor pris på selv de mindste ting. Det kunne vi voksne godt lære noget af 😉 Mærkaterne kan købes her http://www.stofstedet.dk/index.php/cPath/31_55. Jeg har bl.a. brugt mærkerne i hans legekøkken, hvor jeg selv har lavet klude/grydelapper, læs indlægger her http://degnebolig.bloggersdelight.dk/2016/04/det-kreative-legekoekken/.

strikket

Jeg har ikke fulgt nogen strikkeopskrift, den er blot lavet i frihånd. Garnet er købt i Kvickly til 12 kroner pr. bund. Kvaliteten er udmærket til fx bamser, dog vil jeg fraråde at bruge det til tøj og tæpper, da det kan komme til at virke stift.

Forny klædeskabet

Det var egentligt planen at holde en kort varig pause fra bloggen. Men hverken eksamen eller nervøsiteten kan holde mig hen… For at stresse af har jeg været i gang med at strikke og rykke om på værelset af praktiske årsager. I den forbindelse har klædeskabet gennemgået en mindre forvandling, hvor de daværende opbevarings bokse er erstattet med vinkasser. Som en ekstra lille deltalje, har jeg lavet en knage til skabslågen af et stykke skind, som bruges til “dagens outfit”.

Knagen er sat fast med selvklæbende tape bag på. Bøjlen på billedet er fra Trævarefabrikkens udsalg og koster 7 kroner pr. stk. Kan købes her http://www.traevarer.dk/enkel-bojle